Hjem

Nyeste udgivelse


Immunitet  et essay om vaccination

Eula Biss

212 sider, 279 kr.

Bogen kan bestilles hos din lokale boghandler eller bestilles via mail til forlaget@semmering.dk. Ved bestilling direkte fra forlaget betaler vi fragten.

"Der er intet så svært som at modbevise en løgn. Men Eula Biss’ essaysamling er et flot forsøg på at udrydde de mest skadelige af dem." 

Dagbladet Information


"Bogen er yderst tankevækkende og en »vaccine« mod uklar og usammenhængende tænkning i vaccine-debatten."

Ugeskrift for Læger

 

Immunitet – et essay om vaccination starter, hvor mange offentlige debatter om vaccination ender: Bogen udforsker, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør, når vi vælger eller ikke vælger at lade vores børn vaccinere.

 

Eula Biss’ essay tager udgangspunkt i hendes egen angst for vaccination. Da hun fødte sin søn, var hun i tvivl om, hvorvidt hun skulle lade ham vaccinere. Var vacciner skadelige for ham? Var de nødvendige? Og hvad med tilsætningsstofferne?

 

I et forsøg på at nærme sig en forståelse af den udbredte vaccineskepsis udforsker Eula Biss i dette essay, hvordan metaforer og andre sproglige figurer påvirker de tanker og forestillinger, vi gør os om vacciner, kropslig sårbarhed, sundhed og smitte. Hun gennemgår også centrale dele af vaccinationens historie, som hun knytter sammen med kulturelle forestillinger.

 

Samtidig forsøger Eula Biss at give os et nyt sprog til at tale om vacciner med. Immunitet, argumenterer hun, er en fælles opsparing og et offentligt rum. For vi er ikke bare ansvarlige for vores egne kroppe, men også for alle de kroppe, som omgiver os.


”Immunitet” er en nødvendig bog – en heftig dosis medfølende rationalitet udskrevet af en nutidig arvtager til Voltaire – som beder os om at se grundigt på de samfundsmæssige konsekvenser af individuelle valg.


Los Angeles Review of Books